Egenproduktion af genbrugsplastEgenproduktion af genbrugsplast
Bestil før kl. 14.00 - så sender vi i dagBestil før kl. 14.00 - så sender vi i dag
Lagerførende på varer til akutopgaverLagerførende på varer til akutopgaver
Gratis beregning og dimensioneringGratis beregning og dimensionering

Custommade løsning bestående af to smalle fedtudskillere mellem to bygninger hos Chr. Hansen

Den globale bioscience virksomhed Chr. Hansen udvider og styrker forsknings- og udviklingsfaciliteterne i Hørsholm for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter naturlige og bæredygtige produkter.

I projektet er der lagt vægt på, at stedet skal være et moderne og fremtidssikret center for innovation, vidensdeling og et inspirerende og effektivt sted at arbejde. I arkitekturen og indretningen af de nye bygninger har det ligeledes været vigtigt at tænke dagslys og de omkringliggende grønne arealer ind i et aktivt samspil med naturen, hvorfra virksomhedens produkter stammer.

Som i mange andre større byggerier med kantiner var det nødvendigt at installere fedtudskillere. Til projektet var der behov for 4 udskillere til nedgravning - 1 NS 15 fuldautomatisk, 2 NS 15 på specialmål samt 1 NS 7.

I projektet var der oprindeligt foreskrevet to NS 7'er til hver af to industrikøkkener. Dvs. 4 fedtudskillere i alt. Men da de var tilsluttet den samme fordelingsbrønd ville det fedtholdige spildevand med stor sandsynlighed fordele sig ulige i de to udskillere. Dette kunne resultere i en ujævn tømningsfrekvens mellem de to udskillere. Derudover kom tilløbsledningen med en 90 graders bøjning lige inden fordelingsbrønden, hvorfor der med stor sandsynlighed kunne opstå uro i spildevandet. Dette emulgerer det fedtholdige spildevand og forlænger udskilningsprocessen.

I tæt dialog mellem Lauridsen, rådgiver samt entreprenør blev det besluttet at installere 2 specialfremstillede fedtudskillere NS 15 i stedet. Dette blev besluttet for at opnå den bedste udskilningsproces samt sikre ensartet tømningsfrekvens og derved bedre drift. For at placere og installere udskillerne blev de udstyret med øjebolte, så en kranbil nemt kunne sænke dem ned mellem de to bygninger. Begge fedtudskillere er blevet leveret med Sonic-kontrol, der kan måle fedtlagets tykkelse i tanken.
 

  • Sted: Chr. Hansen, Hørsholm
  • Grossist: Scanpipe A/S, Jan Kristensen
  • Kloakmester: Per Aarsleff A/S, Jesper Lorentzen
  • Rådgiver: COWI A/S – Kgs. Lyngby, Peter Hildestad

"

Den fuldautomatiske fedtudskiller blev valgt, fordi der var stor afstand mellem fedtudskilleren og tømmemuligheden, mens standard fedtudskilleren håndterer afløbsvand fra opvasken i den nye kantinebygning. Den ene specialfremstillede fedtudskiller modtager afløbsvand fra det nye køkken, og blev valgt, idet der var pladsmangel mellem spunsgrube og kældervæg. Den anden specialfremstillede fedtudskiller modtager afløbsvand op til 70° fra ATC. Den blev ligeledes valgt, fordi der var pladsmangel mellem spunsgrube og kældervæg. 

Samarbejdet har været godt og konstruktivt igennem projektets tilblivelse. Lauridsen har været meget tilgængelige og arbejdsvillige. Fedtudskillerne blev designet i 3D, så den eksakte geometri blev kendt. Dette gjorde det muligt at installere fedtudskillerne under trænge pladsforhold. Ved aflevering gennemgik Lauridsen alle installationer, således driftspersonalet let kan håndtere driften fremadrettet. 

Vi har oplevet Lauridsen som en kompetent og serviceminded sparringspartner med stor teknisk indsigt. Produkterne har været nemme at montere, og der har været gode montage- og driftsvejledninger.

  Victor Sørensen
Entrepriseleder | Site Manager hos Aarsleff
Jesper Lorentzen
Projektleder hos Aarsleff
Peter Hildestad
Senior Specialist | Diplomingeniør | Aut. Kloakmester og VVS Installatør hos Cowi

 

 

Billede PVS

Specialfremstillede fedtudskillere

Som nævnt var der udfordringer ift. to af udskillerne, idet standardstørrelserne var for brede. Derfor måtte vi lave en løsning, der tog højde for dimensioneringsstørrelsen, men som samtidig var smal nok til at kunne placeres på det mest optimale sted. Som noget af det første lavede vi en masse opmålinger, hvorefter vi tegnede en egnet løsning i samarbejde med Kessel. De specialfremstillede udskillere kan ses på billedet ovenfor. 

Fuldautomatisk fedtudskiller NS15

Udover de specialfremstillede fedtudskillere var der også behov for en fuldautomatisk fedtudskiller NS15. Den fuldautomatiske fedtudskiller tømmer, renser og genopfylder selv tanken. Det betyder, at slamsuger, i princippet, kan ankomme midt om natten, koble sugeslangen på og trykke "Start automatisk tømme- og renseproces". Så kører udskilleren 13 trin igennem, som skiftevis tømmer, genopfylder med varmt vand, renser den indvendige tank via en spuledyse og genopfylder med koldt vand. Slamsuger kan koble af efter trin 12, og udskilleren genopfylder selv med koldt vand. Det betyder, at slamsugeren ikke skal holde og vente på, at tanken er fyldt op igen. Se mere om de forskellige varianter i videoen til venstre. 

Billede
Billede

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om produktet? Udfyld formularen herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

/Files/Images/Lauridsen/test-headset.png

Eller ring til os

Support tlf. 7516 9029 
Døgnvagt tlf. 7694 6470